Opgave 7: Lav en 360 graders fortælling fra Maliwa

I denne opgave skal I skabe en digital fortælling, hvor I formidler jeres video om udviklingen i Maliwa ved hjælp af 360 graders billeder. I skal arbejde med jeres billeder i programmet Thinglink, som I finder på Skoletube.

I kan kombinere 360 graders billeder med tekst, video, lyd og interaktive elementer og skabe en engagerende og lærerig præsentation. I kan koble flere billeder sammen og skabe en fortælling, hvor I tager modtageren med på en rejse rundt i Maliwa.

Forberedelse

1. Bliv klogere på Maliwa ved at læse eller lytte til artiklerne, se reels og videoer i materialet.

2. Se udvalget af 360 graders billeder i oversigten herunder.

3. Vælg tema for jeres fortælling.

  • Det kan fx være hverdagsliv i Maliwa, skolegang og uddannelse, landbrug og natur, infrastruktur eller handel.
  • I kan kombinere fortællingen på tværs af temaer, præcis som I ønsker det.

4. Vælg de 360 graders billeder, som I ønsker skal danne grundlag for jeres fortælling.

5. Overvej, hvad hvert billede kan fortælle om livet i Maliwa..

6. Lav en liste med 8-10 korte sætninger, der beskriver jeres tema.

Brug informationer fra materialet eller find yderligere information, fx på internettet eller SkoleGPT. Her er nogle eksempler på, hvordan I kan formulere jeres sætninger:

  • Temaet handler om… (fx miljøbeskyttelse, sundhed, arbejdsmarkedet, etc.)
  • Denne udvikling har haft stor betydning for…
  • En vigtig indikator for denne udvikling er…
  • Det har især påvirket…
  • For mange mennesker betyder denne ændring, at…
  • Denne udvikling kan gøre livet lettere ved at…
  • På grund af denne udvikling ser vi en forbedring i…
  • Der er stadig udfordringer, men med fortsat indsats kan vi…
  • Dette tema har potentiale til at…

Udarbejd fortælling

7. Anvend skabelonen til at planlægge jeres 360 graders fortælling. Overvej følgende:

  • Hvilke informationer vil I formidle?
  • Hvordan skal modtageren møde informationerne?
  • Hvilke billeder eller videoer kan understøtte jeres budskab?
  • Hvordan vil I bruge tekst?
  • Hvordan vil I bruge musik og lydeffekter.

8. Nu er det tid til at bygge jeres fortælling i Thinglink og samle jeres materiale.

Se vejledninger til Thinglink på Skoletubeguide.dk

Sørg for, at jeres fortælling er sammenhængende og engagerende

Filmvisning

9. Vis jeres fortælling til klassekammeraterne.

10. Modtag feedback og lav eventuelle ændringer.

11. Offentliggør og del jeres fortælling.