
Håb for fremtiden 5.-6. klasse
Her kan du tage et kig på undervisningsmaterialet og få hjælp i lærervejledningen til at forberede forløbet.
Målet med forløbet er, at børn udtrykker deres tanker, drømme og bekymringer om fremtiden.
Gennem bogens samtaler, leg og kreative metoder går eleverne ud fra Verdensmålene på opdagelse i, hvad der fungerer godt i jeres lokalområde, og hvordan det kan blive endnu bedre.
Bogskabelonen til 5.-6. klasse består af følgende temaer og refleksionsspørgsmål:
- Lærervejledning.
- Introduktion til Verdensmålene og FN.
- Opgave 1: Hvad er vigtigt for dig?
- Opgave 2: Sæt spot på din by!
- Opgave 3: Hvem har gjort en positiv forskel?
- Opgave 4: Historien om Melati og Isabel
- Opgave 5: Hvem bestemmer i din kommune
- Vejledning til at skrive og sende brev.
Afsender og modtager
Brevene kan skrives og sendes af sted til en eller flere lokalpolitikere som e-mail, skrevet på papir og sendes med posten eller afleveres fysisk på rådhuset.
Som lærer hjælper du med at finde ud af, hvem brevene skal sendes til. Da kommunalvalget ligger i uge 47, kan det være en god idé at vente til efter valget og sende brevene i januar 2026, så de nye politikere får dem som en slags velkomsthilsen fra byens børn.
Undervisningsmateriale:
Vælg evt. full screen for at se bogen i fuld format.
Link: Bogen "Håb for fremtiden 5.-6. klasse" via Skoletuben.dk
Lærervejledning
Som underviser har du mulighed for at tage en kopi af skabelonen og dele den med dine elever. Du har også mulighed for at tilføje dine egne opgaver samt at redigere i de opgaver, der ligger i skabelonen.
Kom godt i gang
Så er I klar til at arbejde med Håb for fremtiden i Book Creator.
Der findes flere vejledninger til arbejdet på Skoletubeguide.