Gør erhvervsareal til vild natur og offentlig æblehave

MAN Energy Solutions

MAN Energy Solutions i Frederikshavn har introduceret en ny måde at mobilisere og involvere lokalbefolkningen – fra skoleelever til seniorer i udbredelsen af vild natur. Virksomheden udlagde i 2019 et erhvervsareal på 22.000 kvadratmeter til vild natur, der skal øge biodiversitet, sundhed og trivsel, leg og læring gennem partnerskaber.

Alle er velkomne til at bruge byens nye grønne åndehul, hvor børnehavebørn og pædagoger ses på picnic side om side med ansatte, der holder afdelingsmøde med whiteboard og tusch. Området er for områdets skoler et populært læringsrum, når der står biodiversitet på skoleskemaet, og samarbejdet om at udvikle området spreder sig som ringe i vandet.

Seneste skud på stammen er en æblehave, hvor folk kan sætte sig ned på en bænk og nyde synet af træerne, når de blomstrer, og smage på æblerne, når de er modne.

Spille Thomad Leander, MAN Energy Solutions - Forandringsprisen Thomad Leander, MAN Energy Solutions - Forandringsprisen
Thomad Leander, MAN Energy Solutions - Forandringsprisen