
Opgave 5: Fortæl med en reel
I denne opgave skal I producere en reel, hvor I formidler et aktuelt tema om Tanzania på en interessant og informativ måde. I skal bruge viden om temaet og præsentere det gennem en kort video i et format til sociale medier, der kaldes en reel.
En reel er kendetegnet ved at:
- Være korte - op til 90 sekunder.
 - Have et hurtigt og energisk tempo.
 - Spille på en visuel appel.
 - Benytte musik og lydeffekter.
 - Bruge tekst og undertekster.
 
Forberedelse
1. Se de tre reels om udviklingen i Maliwa:
2. Vælg et tema, som I vil fortælle om. Det kan fx være sundhed, miljø, eller økonomi.
3. Lav en liste med ca. 10 korte sætninger, der beskriver den udvikling, I vil skrive om. I kan hente inspiration i denne liste:
Her er nogle eksempler på, hvordan I kan formulere jeres sætninger:
- Temaet handler om… (fx miljøbeskyttelse, sundhed, arbejdsmarkedet, etc.)
 - Denne udvikling har haft stor betydning for…
 - En vigtig indikator for denne udvikling er…
 - Det har især påvirket…
 - For mange mennesker betyder denne ændring, at…
 - Denne udvikling kan gøre livet lettere ved at…
 - På grund af denne udvikling ser vi en forbedring i…
 - Der er stadig udfordringer, men med fortsat indsats kan vi…
 - Dette tema har potentiale til at…
 - Hvordan kan denne udvikling inspirere andre lande eller områder?
 
4. Se eksemplet på drejebogen til Miraklet i Maliwa
5. Anvend skabelonen til at planlægge jeres reel. Overvej følgende:
- Hvilke overskrifter vil I dække?
 - Hvordan skal tiden fordeles?
 - Hvilke billeder eller videoer kan understøtte jeres budskab?
 - Hvordan vil I bruge tekst?
 - Hvordan vil I bruge musik og lydeffekter?
 
6. Skriv speaket færdigt
Optagelse
7. Nu er det tid til optagelser. Her er det godt at huske:
- En reel skal optages i vertikal (stående format), Det gør, at din video fylder skærmen og giver en bedre visuel oplevelse for dine seere.
 - Lav optagelser i naturligt lys, gerne udendørs eller nær et vindue. Det giver en klar og frisk effekt.
 - Brug stativ eller en stabilisering, så optagelserne bliver rolige.
 - Brug gerne en mikrofon eller et headset til optagelse af lyd.
 - Der findes mange ressourcer i videoredigeringsværktøjet WeVideo på Skoletube. Her finder I et stort bibliotek med billeder, video, grafik, musik og lydeffekter, samt en stor variation af visuelle effekter og kreative overgange. Se vejledninger til WeVideo på Skoletubeguide.
 - Varier optagelserne, for at holde videoen interessant og dynamisk.
 
Redigering
8. Så er det tid til redigering.
- I kan fx anvende programmet WeVideo på Skoletube. Her finder I et stort bibliotek med billeder, video, grafik, musik og lydeffekter, samt en stor variation af visuelle effekter og kreative overgange. Se vejledninger til WeVideo på Skoletubeguide.
 - Vis jeres reel til jeres klassekammerater. Modtag deres feedback og lav eventuelle ændringer.
 - Derefter er I klar til offentliggørelse.