Lancering af Verdensmålsportalen

I anledning af lanceringen af Danmarks nye Verdensmålsportal inviterer Verdens Bedste Nyheder til reception på KADK.

Verdensmålene er en af de vigtigste og mest ambitiøse planer nogensinde – derfor lancerer vi nu den danske Verdensmålsportal med nyheder og ressourcer om målene.

Sitet skal informere og engagere og finde de bedste løsninger og største udfordringer på tværs af alle sektorer i Danmark - fra klasselokaler til erhvervsliv, byrådssale og civilsamfund.

Vi glæder os til at gå i luften med det nye site, og det skal fejres. Derfor inviterer Verdens Bedste Nyheder til en lanceringsreception. Til lanceringen vil der være taler af finansminister Kristian Jensen, formanden for Folketingets 2030-netværk, Kirsten Brosbøl, og designeren bag Verdensmålsikonerne, Jakob Trollbäck.