Netværksmøde om Verdensmålene

Er du nysgerrig på, hvad verdensmålene er, og hvordan man kan arbejde med emner som bekæmpelse af fattigdom, afskaffelse af sult, ulighed og aktiv klimaindsats - så kom til netværksmøde med Green Network og FUHR IDA Syd.

Verdensmålene blev vedtaget i 2015 - og frem mod 2030 skal de være retningsgivende for en bæredygtig udvikling af vores samfund.

De 17 Verdensmål dækker over emner som bekæmpelse af fattigdom, afskaffelse af sult, ulighed og en aktiv klimaindsats. Det er store globale problemer, men der er mulighed for handling på alle niveauer.

Green Network og FUHR IDA Syd afholder sammen et netværksmøde omkring Verdensmålene, hvor du vil blive introduceret til målene og høre mere om, hvordan man kan arbejde med dem.

På dagen vil vi give en introduktion til Verdensmålene, og vi vil inddrage konkrete cases med danske virksomheder som allerede arbejder med dem og komme med perspektiver på, hvordan man kan udvælge væsentlige Verdensmål i et virksomhedsperspektiv.

Der serveres kaffe / the, vand + kage og frugt i løbet af eftermiddagen.

Arrangementet er gratis men kræver tilmelding. Tilmeldingsfrist er den 1. februar 2019 klokken 23.55.

Arrangementet indgår i IDA Syd Bæredygtighedskaravanen.