Ungeklimarådet: Kører det efter planen?

Sønderborg Ungeklimaråd, Nyt Europa og FN-Forbundet inviterer indenfor til debat om grøn energi, omstilling og transport, samt lancering af det nye, spændende unge-initiativ, EYES (Engaging youth in sustainable energy) - og du er inviteret!

Den grønne omstilling i vores energi- og transportsektor kører ikke ligefrem på skinner.
Det er dyrt for danskerne at investere i elbiler. Hvor i debatten er bæredygtig brændstof, som fx brint, overskudsstrøm og biogas fra affald til særligt den tunge trafik?
Hvor skal den bæredygtige omstilling i transportsektoren komme fra? Unge viser i højere og højere grad drive for at sætte sig i chaufførsædet og tage styringen for dette skift. Men hvordan sikrer vi engagement - og dernæst at engagementet bærer frugt for de unge?

* Borgmester i Sønderborg Kommune, Erik Lauritzen, vil byde velkommen til dagens arrangement

* Danmarks transportminister, Benny Engelbrecht, vil tale om de grønne fremskridt i transportsektoren og fortælle os om den politiske vinkel i dette store emne

* Jacob Planch fra Den Grønne Studenterbevægelse vil stille skarpt på ungeengagement i klima og grøn omstilling

Efter oplæg vil der være debat om løsninger og nye initiativer inden for temaet.