Luften vi indånder - Naturvidenskabelige foredrag i Næstved

Naturvidenskabelige foredrag i Næstved. Hvert år dør omkring 3.000 mennesker i Danmark for tidligt, og endnu flere bliver syge og indlagt på hospitaler, på grund af luftforurening.

Luftforurening kan føre til sygdomme i luftveje og hjerte- karsygdomme. Men nyere forskning tyder nu også på at luftforurening også påvirker forekomsten af andre af de store folkesygdomme – herunder diabetes og Alzheimers.

Men hvad er egentligt de vigtigste kilder til luftforurening med partikler både lokalt og globalt? Hvilke effekter har de på miljøet, klimaet og vores helbred? Og hvordan påvirker klimaforandringer luftforureningen i fremtiden? Få svarene fra lektor i analyse- og atmosfærekemi Marianne Glasius, Institut for Kemi, Aarhus Universitet og professor i miljømedicin Torben Sigsgaard, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Et samarbejde mellem Næstved Bibliotek & Borgerservice, BIO Næstved og Aarhus universitet tilbyder hele landet at se med, når Aarhus Universitet formidler de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskaben.

Foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab bringer engagerede forelæsere der holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben til hele Danmark via streaming. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.
Foredragene dækker forskellige spændende områder. Denne sæson er der blandt andet foredrag med titlerne ”På rumkrydstogt ud i solsystemet” ”mennesker i klimaets brændpunkter” og ”snedige bakterier”

I Næstved vil de offentlige foredrag blive vist i BIO Næstved, der lægger sal til samtlige 7 foredrag henover efteråret.

Alle foredragene er gratis og du kan allerede bestille din plads i salen nu via biografens hjemmeside https://www.bio12345.dk/program/gratis-foredrag

Du kan se mere om de enkelte foredrag her https://ofn.au.dk/