Workshop: Bæredygtig julepynt

Lav unik julepynt af gamle bøger - bæredygtigt og kreativt

Aflagte bøger kan blive til det fineste julepynt, når man blot får øjnene op for det, og hvorfor ikke mødes til en hyggelig juleworkshop og lave det sammen? Vi begynder alle med at folde et stort flot juletræ og sætter en stjerne i toppen. Der vil desuden blive mulighed for mindre projekter efter ønske. Dette kan være til-og-fra kort, julekugler til træet, kreative bordkort og andet hyggeligt pynt til at komme i den rette bæredygtige julestemning. Der kan medbringes et barn pr. voksen uden ekstra betaling.

Prisen er 178kr.

Biblioteket stiller bøger til rådighed for kursusdeltagerne, og der vil være inspiration og vejledning af underviseren. Der vil være mulighed for at købe kaffe og kage.