KLIMAVALG TIL KLIMAHANDLING: Sådan kommer du i kontakt med din politiker

Påvirk dine lokale politikere

Klimabevægelsen inviterer til en formiddag fyldt med konkrete værktøjer, inspiration og viden om, hvordan vi holder vores nyvalgte lokalpolitikere op på deres grønne valgløfter. Konferencen "Fra klimavalg til klimahandling" vil klæde os på til at mødes med politikere og få vores forslag igennem.

Op til kommunalvalget i november sagde 20 % af alle nyvalgte byrådsmedlemmer ja til at arbejde for vores forslag om at gøre kommunernes indkøb grønne. I 94 ud af 98 kommuner har vi nu byrådsmedlemmer, som har sagt ja til at arbejde for klimaet. Det er en kæmpe præstation, men den hjælper kun klimaet, hvis byrådsmedlemmerne også implementerer forslaget i virkeligheden. Derfor skal vi holde byrådsmedlemmerne op på deres løfter. Den 22. januar lærer vi hvordan.

Læs mere og tilmeld dig her