Webinar: SCIENCE Sustainable Development

Hvad er fremtidens forskningsbehov inden for global udvikling? Og hvordan skabes de bedste rammer for, at forskningsverdenen i samarbejde med erhverv, myndigheder og civilsamfund kan bidrage til løsningen af de store globale udfordringer, der rammer lande i syd særligt hårdt? Webinaret vil samle en vifte af aktører, der beskæftiger sig med bæredygtighed og global udvikling til en eftermiddag, hvor vi dykker ned i den seneste forskning og de nyeste teknologiske muligheder inden for feltet. Førende forskere fra KU SCIENCE samt projektledere fra COWI, DHI Gras og GAIN vil med oplæg sætte fokus på følgende tre emner:

  1. Det digitale landbrug - disruption af fødevareværdikæden
  2. Sikringen af fremtidens vandressourcer
  3. Den bæredygtige fødevareproduktion og alternative proteinkilder

Derudover har vi samlet et tværfagligt panel, der skal diskutere, hvordan vi skaber de bedste rammer for det forskningsbaserede udviklingssamarbejde på tværs af sektorer. Panelet består af folketingsmedlemmerne og udviklingsordførerne Daniel Toft Jakobsen (S) og Katarina Ammitzbøll (K), professorerne Ida Theilade og Lene Jespersen, forskningsdirektør i VILLUM Fonden Thomas Bjørnholm, Sustainability-chef i Grundfos Janda Campos og Folkekirkens Nødhjælps leder af privat sektor-enheden Gitte Dyrhagen Husager.

Læs mere og tilmeld dig her senest den 30. november kl. 12.