Folkehøring om Verdensmålene i Middelfart

Chora 2030, Foreningen Folkemødet og fem kommuner afholder folkehøring om FN's 17 Verdensmål forud for Folkemødet i Allinge. Formålet er at skabe lokalt engagement og dialog.

Danmark står overfor en kæmpe omstilling for at blive et bæredygtigt land. FN’s Verdensmål er en oplagt ramme til at sikre den nødvendige omstilling. Men hvordan gør vi i praksis? Det spørgsmål rettes mod borgerne i fem kommuner.

Sammen skal det drøftes hvad Verdensmålene betyder for individ såvel som samfund. Dette skal lede til, at de globale mål omdannes til konkret handling. Det skal derefter debatteres hvad Danmark bør fokusere mest på.

Folkehøringen finder sted følgende steder og dage:

- Fredericia Kommune, 2. april 2019
- Odense Kommune, 4. april 2019
- Ballerup Kommune, 4. maj 2019
- Middelfart Kommune, 14. maj 2019
- Slagelse Kommune, 21. maj 2019

Yderligere information følger.