Festival for Verdensmålene

Vær med til at fejre det lokale engagement i Verdensmålene og få inspiration til, hvordan du selv kan blive medskaber af en mere bæredygtig fremtid. Deltag i workshops, aktiviteter, debatter og dialoger med flere end 40 forskellige foreninger, virksomheder, start-ups, institutioner og ildsjæle.

Nyd en gratis Verdensmålsbrunch, gå på opdagelse i urbaniseringslabyrinten, pust nyt liv i din gamle garderobe, lav din egen nutella uden palmeolie, tag på ’speed date’ med en grøn start-up, og lær mere om, hvordan du investerer og forbruger bæredygtigt og ansvarligt.

Bag festivalen står Frederiksberg Kommune, Student & Innovation House, Copenhagen Business School og non-profit foreningen Sustainable Now. Derudover er festivalen støttet af Frederiksberg Fonden, KMD, Rambøll Management, E.ON, Diakonissestiftelsen, JJW Arkitekter, KU Science samt Miljø- og Energifonden.

Festivalen er gratis og finder sted mellem Solbjerg Plads og Kilen, 2000 Frederiksberg:

- Fredag den 13. September: 09.00 - 19.00

- Lørdag den 14. Spetember: 10.00 - 16.00