Sange til Verden: Danmarks Underholdningsorkester

Oplev udvalgte Sange til Verden fremført i forbindelse med den lokale Børnesnapstings-koncert i Viborg med deltagelse af lokale skolekor på ca. 100 børn dirigeret af Ole Kibsgaard og akkompagneret af Danmarks Underholdningsorkester.

Om Sange til Verden

Er jorden ved at drukne i plastik? Hvordan er det mon at vokse op uden et hjem? Og hvad kan ét enkelt barn mon gøre for at rette op på de klimaforandringer, som de hver dag hører om i medierne? Det er nogle af de spørgsmål, som børn i hele Region Midtjylland har arbejdet med i foråret i projektet Sange til Verden.

25.5.-29.6. kulminerer Sange til Verden i forbindelse med Europæisk Kulturregions Festival GENOPDAG. Sange til Verden tager afsæt i syv nykomponerede Sange til Verden og en række kreative Værksteder med Verdensmål. De syv sange er skabt af unge MGK-elever fra hele regionen, og sangene forholder sig på forskellig vis til temaer som fx klimaforandringer, overforbrug, livet i havet og fattigdom.