Verdensmålene ind i forretningen

Skal vi have effekt af verdensmålene, skal de ikke bare ind i vores virksomheder, de skal ind i vores kerneforretning. De skal ind dér, hvor de skaber reel impact og giver værdi til både bundlinje og samfund.

Let sagt, svært gjort. Derfor inviterer Ørestad Innovation City Copenhagen til konference, hvor vi med erfaringer fra tre virksomheder fra tre forskellige brancher, sætter fokus på, hvad der skal til, hvis man vil lykkes med at få verdensmålene ind i forretningen.

Kom med og hør, hvordan virksomheder fra byggebranchen, fødevarebranchen og it branchen er gået til opgaven. Hvad de har lært i transformationsprocessen. Hvor det har været svært. Og ikke mindst, hvor de er på vej hen nu? Og hvor ambitiøse skal vi være for at lykkes?

Du får samtidig konkrete værktøjer fra FNs Udviklingsprogram UNDP’s SDG Accelerator forløb. Et forløb, hvor 13 SMV’er det sidste år har arbejdet med intern forretningsudvikling med hjælp fra UNDP og Deloitte. Her vil UNDP dele vigtige erfaringer fra processen, der omsættes i både store og små virksomheder.

Tilmelding

Tilmeld dig her.