Ildsjælsprisen

Som enkeltpersoner kan vi ændre og inspirere vores medmennesker. Ildsjælsprisen gives til den, der i kraft af sit personlige engagement har markeret sig som en stærk ildsjæl for Verdensmålene og har inspireret andre til at være med.

Pia Damsgaard

Pia Damsgaard, Herning Bibliotekerne

Pia Damsgaard er programleder for FN’s Verdensmål og kulturformidler hos Herning Bibliotekerne. Hun beskrives som en af de mest driftige og ihærdige ildsjæle i hele biblioteks-Danmark. Særligt for sin indsats for at få alle landets biblioteker til at følge trop med Herning og gøre bibliotekerne til informations- og uddannelsescentre om Verdensmålene over hele landet.

Spille Pia Damsgaard - Ildsjælsprisen Pia Damsgaard - Ildsjælsprisen
Pia Damsgaard - Ildsjælsprisen

Jakob Fritzbøger Christensen

Jakob Fritzbøger Christensen, GRØN S/I

Jakob Fritzbøger Christensen er medlem af Ungeklimarådet, stifter af fonden GRØN og medforfatter på "UN Global Sustainable Development Report 2019". Fonden GRØN er styret og ledet af unge, og beskæftiger sig på top-niveau med den nyeste forskning i bæredygtighed bl.a. i podcasten Klimakrøller. GRØN har også været med til at udforme og producere kurset 'Transformation of the Global Food System', der er gratis og frit tilgængeligt for studerende fra alle dele af verden.

Spille Jakob Fritzbøger Christensen - Ildsjælsprisen Jakob Fritzbøger Christensen - Ildsjælsprisen
Jakob Fritzbøger Christensen - Ildsjælsprisen

Rune Sandholt

Rune Sandholt, NGUVU ApS

Rune Sandholt arbejder for at styrke kvindelige kaffebønder i Kenya, der tidligere har været fastholdt i gæld og fattigdom. For seks år siden skabte han NGUVU, som i dag har flere end 200 kvinder med i kaffekonceptet. Her får kvinderne en bedre betaling for deres kaffebær, samtidig får de træning med agronom, flere kaffetræer, vandtanke, køer og solcellelamper. Alt sammen så de selv kan forbedre kaffefarmene og styrke deres små kaffeforretninger. 24 danske virksomheder køber allerede kvindernes kaffebønner til kontoret, det samme gør en masse privatpersoner. Rune har også hjulpet den lokale skole i Meru også iKenya med at bygge håndvaske, toiletter og bade, så 365 elever kunne komme i skole under corona.

Spille Rune Sandholt - Ildsjælsprisen Rune Sandholt - Ildsjælsprisen
Rune Sandholt - Ildsjælsprisen