NREP har indført intern CO2-afgift: ”CO2 er aldrig gratis”

Interne CO2-afgifter hos NREP gør det dyrere at bruge produkter, der har et stort CO2-aftryk. På den måde arbejder virksomheden på at investere mere bæredygtigt.

Nordens største ejendomsinvestor NREP vil være bæredygtig. Derfor har de sat nogle ambitiøse klimamål, når de køber og renoverer ældre ejendomme, og når de bygger nye.

Før årets udgang vil NREP reducere deres CO2-udledning fra byggeri med 30 procent, og halvere udledningen fra driften, sammenlignet med 2020. Derudover vil de have en CO2-neutral ejendomsportefølje i 2028.

”Vi har et akut problem, som vi faktisk kan løse,” siger Elisabeth Frederiksen, som er chef for bæredygtighed hos NREP. Derfor har virksomheden blandt andet indført en intern CO2-afgift, for at sætte handling bag deres klimamål.

Skyggepris på CO2

NREP indførte deres interne CO2-afgift som en skyggepris i maj 2022. Det betyder, at prisen for CO2 indregnes i prisen for nye materialer, når virksomheden skal bygge eller renoverer en ejendom. Det gør materialer, der har et stort CO2-aftryk, som eksempelvis beton og cement, ekstra dyre end materialer med et lavere CO2-aftryk, som eksempelvis træ.

Afgiften hos NREP ligger på 670 kroner pr. tons CO2, og prisen reguleres løbende, som altså ligges oveni priserne, for at give et økonomisk incitament til at vælge produkter med et mindre CO2-aftryk.


Men hos NREP er afgiften en såkaldt skyggeafgift, som udelukkende bruges i beslutningsprocesser, og altså ikke betales i virkeligheden. Så afgiften bliver regnet med, så klimaskadelige materialer ser dyrere ud i regnskabet. ”Det handler om at ændre sin tankegang,” siger Elisabeth Frederiksen, og forklarer, at NREP skal finde nye måder at bygge ejendomme på og samtidig sænke deres CO2-udledning.

”Når der aldrig har været fokus på at vælge det CO2-venlige materiale frem for det ikke-CO2-venlige, så har vi opdaget, at der er en masse valg, som er u-informerede ud fra en klimasynsvinkel,” siger hun, ”og CO2 er aldrig gratis.”

Siden maj sidste år, er der CO2-afgifter for 44,7 millioner kroner i NREP’s skyggeregnskab, og der afsøges pt. muligheder for at anvende dette provenu kommercielt. Hvor meget CO2 de konkret har sparret, har NREP ikke tal på, og indtil videre er det kun i beslutningsprocessen, det har betydning.

Flere bruger CO2-afgifter

NREP er ikke alene om at bruge interne CO2-afgifter, som et værktøj for klimareduktionsmål. I begyndelsen af året meddelte det store transportfirma DSV, at de også vil indføre interne CO2-afgifter. Aarhus Kommune har også indført interne CO2-afgifter på dele af kommunens indkøb, som har sparret over 500 tons CO2, da forbruget af fx oksekød og benzin er faldet.

”Det er en tendens, vi kommer til at se mere af,” siger Lars Fermann, der er partner i revisionsfirmaet EY og chef for klimaforandringer og bæredygtighed.

”Det betyder, at virksomhederne tager klimaet alvorligt,” mener han, og forklarer, at der er ved at komme handling bag klimamålene i flere danske virksomheder.

Flere veje til reduktion

NREP afprøver forskellige metoder, for at komme i mål med deres CO2-neutrale målsætning i 2028. ”Det handler om at gøre, hvad vi kan lige nu,” siger Elisabeth Frederiksen, der er bæredygtighedschef for NREP.

Sammen med den interne CO2-afgift, har NREP også indført en kvote for den mængde CO2 de må bruge på nye investeringer. Hvis ikke beregningerne for nye projekters CO2-udledninger overholder kvoten, bliver investeringen ikke godkendt af deres investeringskomite.

”Mange af de løsninger vi skal bruge, er opfundet, det handler om at implementere dem,” siger Elisabeth Frederiksen. Derfor er også 40 ejendomme i øjeblikket ved at blive energioptimeret for at nå deres 2023 mål.

Men NREP har også en venturefond, som kaldes 2150, der investerer i opstartsvirksomheder, som udvikler nye teknologi, blandt andet en CO2-beregner over materialer. For når NREP udregner CO2-aftrykket på et projekt, skal de vide, hvor meget CO2 de enkelte produkter udleder. Det gælder alt fra beton til viduer, varmepumper og solceller.

Er det realistisk?

Verdens Bedste Nyheder spurgte Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomi på Aalborg Universitet, om NREP’s klimamål er realistiske?

”Jeg kan konstatere, at det faktisk er en meget ambitiøs virksomhed, når det kommer til klimamål. Men jeg er overrasket over, at de kan sætte sig som mål at være CO2-neutrale i 2028,” siger han.

Elisabeth Frederiksen svarer: ”Når vi har sat flere klimamål, og rapporterer løbende, og der er stadig fem år til at nå det,” siger hun.

”Siden vi satte vores klimamål for halvandet år siden, er der sket gevaldigt meget,” siger Elisabeth Frederiksen. ”Så jeg er meget optimistisk omkring det”.