Krigen i Ukraine slår hul i dansk udviklingshjælp

Regeringen vil tage milliarder fra udviklingshjælpen til at hjælpe ukrainske flygtninge. Det er helt efter reglerne, og ukrainerne har også brug for hjælp. Men alligevel går det hårdt ud over den danske udviklingshjælp, der egentlig var tiltænkt verdens fattigste, viser analyse af den kommende finanslov.

Modtagelsen af flygtninge i Danmark gør stort indhug i den danske udviklingsbistand. Det viser en gennemgang, som journalist Jesper Heldgaard har foretaget for Timbuktu Fonden.

Ved første øjekast kan man få det indtryk, at ulandsbistanden vokser og slår rekord med et budget, der for første gang overstiger 20 milliarder kroner. For analysen viser, at det samlede beløb, Danmark bruger på udviklingsbistand, stiger med næsten tre milliarder kroner næste år.

Det skyldes blandt andet, at bistandens størrelse beregnes på baggrund af udviklingen i Danmarks økonomi, der er vokset efter coronakrisen, og at krisen heller ikke blev så slem som først frygtet.

Ender med fald trods stor stigning

Men selvom det samlede beløb stiger med de tre milliarder, falder den reelle bistand til det klassiske udviklingsarbejde i verdens fattige lande faktisk alligevel med omkring 844 millioner kroner, viser gennemgangen.

Faldet i bistand skyldes både, at skiftende regeringer de seneste år har været enige om, at udviklingsbistanden skulle skæres ned til 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI), og at meget af den stigning, som væksten i BNI ellers udløser i bistanden, nu i stedet vil gå til flygtningemodtagelse i Danmark. Det skyldes udgifterne til at modtage ukrainske flygtninge her i landet.

Jesper Heldgaard skriver i sin gennemgang, at det er helt i overensstemmelse med reglerne, at regeringen kan vælge at finansiere udgifterne til at modtage flygtninge gennem ulandsbistanden, og at det er noget, Danmark har gjort siden 1990’erne. Men udgifterne til de ukrainske flygtninge er meget høje. I finansloven 2022 er der sat 276 millioner kroner af til modtagelsen af flygtninge, og i finanslovsforslaget for næste år er beløbet vokset til 3046 millioner, viser analysen.

17 organisationer: Bistanden bør bruges til at hjælpe verdens fattigste

Analysen viser også, at hvor det tidligere i 2021 var Afghanistan, der var den største modtager af dansk udviklingsbistand, er det dermed nu Danmark selv – eller i hvert fald de ukrainske flygtninge i Danmark – der bliver den største modtagergruppe med et beløb, der er seks gange højere. Og udover udgifterne til ukrainerne her i landet bliver Ukraine også det sted uden for Danmark, hvor flest bistandskroner vil strømme til i 2023.

Der er generelt bred politisk opbakning til at hjælpe Ukraine og de ukrainske flygtninge, men alligevel er en række store danske ulandsorganisationer meget uenige i, at det nu er ulandsbistanden, der skal bruges til at dække behovet for hjælp efter Ruslands angreb på sit naboland i februar 2022.

I et fælles brev på det politiske medie Altinget skrev 17 danske organisationer tidligere i år en kraftig opfordring til, at pengene findes i andre kasser i statsbudgettet.

”Modtagelse og beskyttelse af flygtninge i Danmark er et nationalt anliggende og bør derfor altid finansieres af nationale midler, ikke af bistanden. Bistanden skal bruges til for at støtte demokrati og bekæmpe ulighed i verdens fattigste lande,” skriver organisationerne i brevet.