Danskerne strømmer til sociale medier for at organisere nødhjælp

Allerede få uger efter Ruslands invasion af Ukraine var der opstået over 100 hjælpegrupper i Danmark, som udtrykte støtte til Ukraine eller organiserede konkret nødhjælp til ukrainske flygtninge. Nødhjælp i denne form har under nyere tiders flygtningekriser skabt ligeså meget engagement som i de traditionelle civilsamfundsorganisationer, vurderer forsker.

Den 24. februar indledte Rusland sin fuldskalainvasion af Ukraine, som sendte chokbølger gennem det internationale samfund - og ikke blot på regeringskontorer, hvor en helt ny verdenssituation skulle erkendes og debatteres.

Nu viser ny forskning fra Københavns Universitet, at civilsamfundet i Danmark også reagerede hurtigt på invasionen gennem kanaler, der i et større historisk perspektiv kan kaldes nye: Nærmere bestemt Facebook, hvor der ligefrem skete en massemobilisering.

På den sociale platform Facebook alene opstod der fra invasionens første dage og henover de næste uger over 100 hjælpegrupper i Danmark, som udtrykte støtte til Ukraine eller organiserede konkret, praktisk støtte til ukrainske flygtninge.

Det viser en ny undersøgelse, lavet af forskere fra Københavns Universitet.

Mobiliseringen af hjælp var omfattende, og der er tale om et fast mønster under større kriser, fortæller Hjalmar Bang Carlsen, en af undersøgelsens to bagmænd, der er tilknyttet Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS):

”Vi så det under flygtningekrisen i 2015, vi så det under coronaepidemien og nu ser vi det igen under krigen i Ukraine: Folk er virkelig villige til at bruge sociale platforme som Facebook til at yde kæmpe civile indsatser for at hjælpe andre mennesker, når situationen er kritisk nok,” siger han.

Figuren viser, hvornår de identificerede facebookgrupper med fokus på støtte til Ukraine blev dannet omkring den russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2022. Langt de fleste opstod inden for et par uger. Enkelte grupper blev allerede etableret efter den russiske annektering af Krim.
Figuren viser, hvornår de identificerede facebookgrupper med fokus på støtte til Ukraine blev dannet omkring den russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2022. Langt de fleste opstod inden for et par uger. Enkelte grupper blev allerede etableret efter den russiske annektering af Krim.

En ny type "hjælpeadfærd"

Ifølge Hjalmar Bang Carlsen er denne hurtige kriseaktivitet på sociale medier udtryk for "en ny og anderledes hjælpeadfærd”, som også bør fylde mere i forskningen omkring civilsamfundsstøtte:

”I frivillighedsforskningen har man under typisk studeret, hvilke indsatser der finder sted i de større og mere formelle civilsamfundsorganisationer. Sagt med andre ord har hjælpen via mere uformelle social medie-kanaler, herunder grupper på Facebook, stadig ikke været en central del af forskningsagendaen,” siger han.

Sidstnævnte er en fejl, fortæller Bang Carlsen, for den organiserede krisehjælp via disse uformelle social medie-kanaler kan faktisk være på højde med den, man ser i de mere etablerede civilsasmfundsorganisationer, fortæller forskeren:

”Da vi fik overblik over indsatsen på Facebook under coronaepidemien kunne vi se, at den størrelsesmæssigt ikke var langt fra indsatsen, der foregik i de formelle civilsamfundsorganisationer. Og der foregår særligt stor mobilisering i de her facebookgrupper under flygtningekriser,” siger Bang Carlsen og fortsætter:

”Hvis jeg skulle give et slag på tasken, så vil jeg tro, at der skete en væsentligt større mobilisering af krisehjælp i facebookgrupperne under den syriske flygtningekrise i 2015 og den ukrainske flygtningekrise i 2022, end der gjorde i de formelle civilsamfundsorganisationer,” siger han.

Hvad sker der i grupperne?

Specifikt for den ukrainske flygtningekrise, så har folk brugt facebookgrupper til forskellige ting i forhold til, hvor langt inde i krisen, man har været.

”I starten blev der meget skaffet materielle ting til grænseområder omkring Ukraine, Polen og Slovakiet. Ting som medicin, tæpper, tøj og sko. Mange koordinerede køreindsatser til grænsen, der blev sidenhen tilbudt husly og alverdens andre ting,” siger han.

De social medier anklages jo ofte for at svække den demokratiske samtale, men det her er så et eksempel på, at de også kan styrke dialog og civilt engagement?

”Helt klart. Vi har jo også lavet en rapport om facebookgrupper i civilsamfundet og set på, hvordan de bliver brugt. Og det er slet ikke det kommunikationsmønster, man finder, hvis man for eksempel går ind på en prominent politikers Facebookprofil, hvor debatten i kommentarsporet ikke altid er for god. Men går du ind på de her hjælpesider, så er tonen en helt anden, mere hjælpsom, og det står i skarp kontrast til billedet, der males af f.eks. den politiske samtale på sociale medier.”

Ifølge Bang Carlsen skal en del af forklaringen på den mere konstruktive og hjælpsomme kommunikation findes i, at en offentlig facebookdeling fra f.eks. en politiker kommer ud til en bred gruppe mennesker, der har forskellige baggrunde og motivationer for at læse med. Men når man tilmelder sig en facebookgruppe - hvis formål er at yde civil krisehjælp - derimod, så har denne gruppe typisk en administrator, og der er regler for kommunikationen og tonen.

”Samtidig er det også et rum, som du selv har meldt dig ind i. Du har selv aktivt valgt at engagere dig i det her digital rum og fællesskab, og det afspejles også i kommunikationen,” siger han.

Hurtigere nødhjælp

En fordel ved at bruge grupper på sociale medier til at organisere krisehjælpen er, at enkelte borgere kan gøre en forskel langt hurtigere end i tidligere tider.

I forbindelse med corona var der f.eks. 60 grupper oprettet på Facebook umiddelbart efter Mette Frederiksen lukkede landet ned,” siger Bang Carlsen.

Tendensen er ikke udelukkende positiv, selvom der er mange fordele.

En bagdel ved disse grupper kan være, at selvom mobiliseringen af hjælpen ofte går hurtigt i starten af disse gruppers levetid, så kan brugeraktiviteten godt have en tendens til at ebbe ud i aktivitet længere inde i kriseforløbene, når man sammenligner med traditionelle civilsamfundsorganisationer, fortæller Bang Carlsen.

Kan skabe skævvridning

Men der kan også være andre problematikker i forbindelse med resursefordelingen. For eksempel kan det ikke udelukkes, at disse facebookgrupper ender med at "tage" resurser fra en sag, der måske kunne have været brugt til en mere fokuseret indsats gennem traditionelle civilsamfundsorganisationer.

Og det er desuden f.eks. facebookgruppens medlemmer, der bestemmer, hvem der fortjener hjælp, og hvem der ikke gør.

"En problematik kan her være, at det er op til enklepersoner at vurdere, om de vil hjælpe folk som spørger om hjælp eller ej. På den måde kan fordelingen af velfærd blive styret af individuelle præferencer snarere end en mere forpligtende diskussion om hvem der har mest brug for og krav på hjælp i en bestemt krise,” fortæller Bang Carlsen.