Fodbold dribler os tættere på de 17 Verdensmål

Vi var med, da Kasper Hjulmand blev interviewet om Verdensmålene til Verdensmålsugen, og om fodboldsportens kæmpe potentiale til at gøre verden til et bedre sted.

I Altingets gård bliver Verdensmålsugen afholdt. En uge, hvor civilsamfundet, offentlige institutioner, den private sektor og organisationer skal debattere konkrete løsninger, der kan rykke Danmark tættere på at sparke de 17 Verdensmål i kassen. Verdensmålsugen er ved at nå sin ende, men der er et interview tilbage. Sidste mand på scenen blev landskendt på grund af sin medfølelse og indlevelse under EM 2020. Nemlig Kasper Hjulmand.

Han er landstræner for det danske herrefodboldlandshold, og han skal interviewes af Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, om fodboldsportens potentiale og ansvar for at bidrage til indfrielsen af Verdensmålene i 2030. For der bliver spillet fodbold overalt, lige fra støvede flygtningelejre til flotte kunstgræsbaner.

I Altingets gård sætter folk sig afslappet i træstolene og drikker øl. Alderen er gået et hak op, efter nogle elever fra Rysensteen Gymnasium er taget hjem. Flere fra tilskuerrækkerne og på scenen er nu iført en fodboldtrøje, fordi det er Fodboldtrøje-Fredag, der er en landsdækkende begivenhed for at støtte Børnecancerfonden.

Kasper Hjulmand har den finske fodboldlandsholdstrøje på. Den fik han i gave efter Danmarks kamp mod Finland, hvor Christian Eriksen fik hjertestop. ”Det var for at vise sympati og respekt. Og selvfølgelig også, fordi de vidste, at de ville have tabt kampen, hvis det uheld ikke var sket,” siger han og får publikum til at le. Jakob Nielsen har Brøndby IF’s trøje på og peger på sit bryst, hvor der står ”Aldrig alene”.

For det er det fodbold kan, og derfor Kasper Hjulmand er inviteret i dag. Fodbold er følelser, der kan samle folk og skabe en drøm om et bedre liv. Fodbolden har et fællesskab, der er langt større og stærkere end legen med den runde bold. De stærke følelser om landsholdet er kommet tilbage, mener Kasper Hjulmand og siger, at det er næsten ligesom 80’erne igen. Selv de, der er ikke ved noget om fodbold, så EM, og det skal man udnytte ved at bruge den enorme platform til at gøre godt.

”Verdensmålene er ikke politiske, men handler om menneskerettigheder. Helt basale og grundlæggende rettigheder, og hvis det er politisk, så ved jeg ikke længere, hvad der ikke er politisk,” svarer landstræneren, da han bliver spurgt ind til, hvorfor han taler om Verdensmålene, når mange mener, at man bør adskille politik og fodbold ad. Her er han skråsikker.

Men der er også plads til tvivl, for det har Kasper Hjulmand haft meget i forhold til det kommende VM i Qatar, og han har stillet sig selv spørgsmålet, om det er moralsk at tage med.

”Jeg har gået lange ture med folk, der ved mere om emnet end jeg. De siger, at det bedste, vi kan gøre, er at tage afsted og vise verden, hvordan vi arbejder med menneskerettigheder, og at vi for eksempel har kvinder i vores stab, der kommer med på stadion. Jeg tror, at debatten ofte bliver meget skinger, fordi folk glemmer, at vi herhjemme er meget længere med menneskerettigheder, end man er andre steder i verden,” fortæller han. Han synes heller ikke, at det er okay at give ansvaret til fodboldspillerne, om de vil afsted eller ej.

Kasper Hjulmand vil blive og kæmpe

Fodbold bliver mere og mere kommercielt, og fodboldklubber bliver opkøbt af lande som Rusland, Kina og Qatar, der er ligeglade med fodbold, men meget glade for penge.

”Der er grund til bekymring,” siger Kasper Hjulmand og fortsætter:

”Jeg kan forlade fodboldverden i protest, eller jeg kan blive og kæmpe. Og så skal man huske på, at det er en meget lille elite, der er grådige og selviske. Der er så mange, der vil verden det bedste og deler ud af de penge, de tjener til gode formål. For eksempel findes der et initiativ, der hedder ´Common Goal´, hvor fodboldspillere og trænere kan give 1% af deres løn til initiativer og projekter, der omhandler Verdensmålene”.

Han synes, at det er fint at tjene mange penge på fodbold, fordi vi lever i en kapitalistisk verden med det frie marked, så længe man deler noget af ens indtjening med folk, der ikke har så meget. Og så håber han, at DBU snart inddrager Verdensmålene som en del af deres kommunikation.

Retten til at drømme

Kasper Hjulmand fortæller om en tur til Vestafrika, der netop viser, hvor fodbolden kan rykke på Verdensmålene. Han besøgte et fodboldprojekt, der hedder ”Right to Dream” som blandt andet FC Nordsjælland er en stor del af. Projektet sørger for, at vestafrikanske fodboldtalenter får fodboldtræning, men også skolegang. Her mødte han en 14-årig pige, der hedder Louise, som virkelig påvirkede ham.

Louise bliver ofte forvekslet med en dreng, fortæller Kasper Hjulmand, fordi hun spiller så godt fodbold. Hun kommer fra en grum skæbne, hvor hendes søster blev solgt som sexslave af deres onkel, og Louise var på vej i samme retning, men aktører fra projektet så hendes talent og tog hende under deres vinger. Louises største drøm er at spille fodbold og blive jurastuderende, så hun kan redde andre piger fra at ende ligesom søsteren.

”Louise havde en ild i øjnene. Jeg løb hen til min søn, da jeg kom hjem og råbte ’hvad vil du med dit liv?’,” fortæller han og får publikum til at grine, da landstræneren imiterer sin forvirrede søn.

Publikum klapper og huer, da interviewet er slut. Han smutter ud ad en bagdør, men husker at tage en bold, hvor Verdensmålene er printet på, med sig under armen.