Flere seniorer flytter i bofællesskaber: ”Man føler sig mindre alene”

Flere og flere ældre får øjnene op for seniorbofællesskaber. Det kan være en vej til at bekæmpe den stigende ensomhed blandt ældre.  

Hvor skal du bo, efter børnene er flyttet, og pensionen er begyndt? Er det på landet eller inde i byen? I et hus eller lejlighed? Nu popper der en helt anden mulighed op: Seniorbofælleskab.

Efterspørgslen på de såkaldte seniorbofælleskaber stiger kraftigt – og med god grund. Det viser sig nemlig, at ældre, som bor i seniorbofælleskaber, trives rigtig godt. Og der bliver bygget flere og flere af dem.

”Der er rigtig stor efterspørgsel efter de her boliger. Folk står i lang kø for at komme ind. Og det viser sig, at folk, som bor i seniorbofællesskaber, trives rigtig godt. Det står i stor kontrast til resten af den ældre befolkning, som har langt lavere trivsel og voksende ensomhed,” siger Stig Hessellund, som er projektleder hos Realdania og arbejder med at øge udbuddet af seniorbofælleskaber.

Seniorbofællesskaberne tilbyder nemlig et social samvær, som kan bekæmpe den ellers stigende ensomhed blandt de ældre.

”Undersøgelser viser, at boligformen giver enormt meget samvær og stor tryghed. Beboerne er generelt opmærksomme på hinanden. Der er altid en fra hvert bofælleskab, som påpeger, at fælleskabet kan være en garanti for ikke at ligge syg uden at blive opdaget,” siger antropolog fra det Kongelige Akademi Max Pedersen, som har forsket i seniorbofællesskaber.

Ældresagen oplyser, at ensomhed i Danmark hvert år er skyld i, at 770 personer dør før tid. Derudover er ensomhed blandt ældre et stort problem for samfundet, da det kan lede til mange lidelser, som eksempelvis depression, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme.

Læs også: Pensionister lærer udlændinge dansk: ”Nu kan vi slet ikke undvære hinanden”

Møder giver mening
Ordet seniorbofælleskab kan give mange forskellige forestillinger i folks hoved. Nogle tror, at det er en form for plejecenter, mens andre tror, at det er en form for kollektiv. Men Stig Hessellund forklarer, at det ikke er nogen af delene.

”Seniorbofælleskaber er for selvhjælpende aktive ældre. De har egen bolig med alt, hvad der hører til. Til gengæld er boligerne kompakte, men med meget plads til fællesarealer. Eksempelvis værksteder, orangerier eller yogarum. Boligerne er specielt designet til skabe det daglige uplanlagte møde,” siger Stig Hessellund.

Og det er netop det uplanlagte møde, som gør seniorbofællesskaberne unikke, forklarer Max Pedersen.

”I forhold til normale boliger er der større chance for, at man møder nogen, når man forlader sin bolig. Nogle af dem, som bor i seniorbofællesskaberne, fortæller, at det kan tage dem en halv time at komme ud med skraldeposen, fordi de møder så mange på vejen, som de lige skal hilse på,” siger Max Pedersen.

De naturlige dagligdagsmøder, som seniorbofællesskaberne skaber, kan overtage noget af det samvær, som de ældre førhen fik på for eksempel deres arbejde eller sammen med børnene, mener Max Pedersen.

”En stor del af mange menneskers identitet er forbundet med deres arbejde eller med deres børn. Og når man så trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet og børnene er flyttet, kan det efterlade et hul i hverdagen. Så selvom et bofælleskab ikke erstatte et arbejde eller større savn, kan samværet med naboerne udfylde noget af hullet, give mening til hverdagen og gøre, at man føler sig mindre alene,” siger Max Pedersen.

Læs også: Tre grønne madregler: Undgå kød, pas på drivhuse og køb lokalt

Flere og flere ældre
Den stigende efterspørgsel efter seniorbofællesskaber kommer også i takt med, at gennemsnitsalderen stiger. Det spås, at hver fjerde dansker vil være over 65 år i 2040.

”Efterspørgslen har aldrig været større, end den er nu. Det hænger sammen med, at det kollektivt er gået op for os, at vi lever markant længere, end man gjorde før i tiden. Derfor er vi nødt til at have en ny strategi for, hvordan vi vil leve i vores lange alderdom. Hvad er det for en alderdom, som vi gerne vil have? For flere og flere er bofællesskaberne en del af svaret på det spørgsmål,” siger Max Pedersen.

Og spørgsmålet om hvordan man gerne vil leve den lang alderdom, er der stadig for få, som planlægger, mener Stig Hessellund.

”Det, som er målet, er, at få folk til at planlægge deres boligforhold inden de er færdige på arbejdsmarked. Det er så vigtigt at forholde sig til, hvordan man gerne vil bo, før man stopper - og det er der alt for få, som gør”.

Læs også: Hvilken kommune har den bedste natur? Ny liste giver dig svaret