Efterskoleelever råber op: Vi kan ændre verden!

550 efterskoleelever arrangerer workshops om Verdensmålene til hinanden til efterskolefestivalen Fælles Forandring. Festivalen er bæredygtig og selvforsynende - og ikke mindst baseret på de unges engagement.

”Nu skal de ældre sørme få lært, at det handler om jer. Det handler om jeres fremtid. Det handler om jeres mulighed for at leve et liv i en verden, som er bare nogenlunde fredelig og bæredygtig”.

Sådan lød det fra Mogens Lykketoft, tidligere folketingsformand og formand for FN’s generalforsamling, da han bød velkommen til den første Fælles Forandring-festival i Flakkebjerg ved Slagelse. Selvom han i samme åndedræt nævnte, at han ser sig selv som en undtagelse, der har regnet ud, at fremtiden handler om det unge, ændrer det ikke på det faktum, at den ældre generation gang på gang nedprioriterer klimaet og den grønne omstilling - samt den unge generations fremtid.

Under Fælles Forandring er det efterskoleeleverne selv, som afholder workshops for hinanden. Foto: Emil Bertelsen
Under Fælles Forandring er det efterskoleeleverne selv, som afholder workshops for hinanden. Foto: Emil Bertelsen

Vi unge er nutiden, ligeså vel som vi bliver fremtiden, og vi tror på, at vi sammen kan gøre en forskel. Vi kæmper for klima, og vi kæmper for ligestilling - vi kæmper for ordentlige arbejdsforhold, og vi kæmper for et bedre partnerskab mellem landene. Vi kæmper for FN’s 17 Verdensmål.

Ingen kigger bare på

Fælles Forandring er en læringsfestival for sjællandske efterskoleelever, men den har fået vokseværk og bliver landsdækkende næste år. Festivalen er arrangeret af lærere og elever fra tre efterskoler.

Verdensmålenes 17 forskellige farver og symboler prydede de 17 telte, der dannede rammen for efterskolernes første verdensmålsfestival. Til venstre interviewes tidligere formand for FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft, til den lokale avis. Foto: Thomas Ravn-Pedersen.
Verdensmålenes 17 forskellige farver og symboler prydede de 17 telte, der dannede rammen for efterskolernes første verdensmålsfestival. Til venstre interviewes tidligere formand for FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft, til den lokale avis. Foto: Thomas Ravn-Pedersen.

På festivalpladsen er 17 verdensmålstelte stillet op i en cirkel, og i dem foregår 80 forskellige workshops over fire workshoprunder. Alle 550 deltagende elever har været med til at arrangere én workhop, som de skal holde for andre elever. Ud over at holde sin egen workshop, skal man nemlig deltage i to workshops, som nogle andre har forberedt. På Fælles Forandring er der ikke nogen, der bare kommer for at se på. Vi er alle deltagere, og vi holder festivalen med og for hinanden - ung til ung.

I verdensmålstelt nr. 5, Ligestilling Mellem Kønnene, finder vi workshoppen ”afskaf mænd”. Her møder vi elever i en hed debat om ligestilling og kønsroller - har vi brug for mænd? - og har vi brug for ligestilling?

Fælles Forandring skal skabe motivation og kendskab omkring Verdensmålene. Foto: Emil Bertelsen
Fælles Forandring skal skabe motivation og kendskab omkring Verdensmålene. Foto: Emil Bertelsen

Ikke langt derfra, i telt nr. 6, foregår en workshop ved navn ”Giv Klimaet En Skalle”, kan man klippe sig skaldet, få en is og sparre miljøet for hårspray og shampoo fyldt med mikroplast. Her møder vi Viola fra Eriksminde Efterskole, der blev grebet af stemningen og lod lokkerne falde. Hun har nu den mest bæredygtige frisure af os alle!

Walk the talk

På Fælles Forandring er det vigtigt for os, at vi står inde for alt, hvad der forbruges og produceres på festivalen. Derfor består frokosten på festivalen af medbragte madpakker på eget service, så vi slipper for engangsplast og fastfood. I verdensmålstelt 2, Stop Sult, finder vi festivalens eneste heldagsworkshop, hvor deltagerne har til opgave at lave aftensmad. Maden består udelukkende af afgrøder, vi selv har dyrket på enten Baunehøj eller Flakkebjerg Efterskole, og hovedingrediensen er kartofler. Derudover har vi fået doneret overskudsmad fra nærtliggende supermarkeder, så ingen mad er købt ind til lejligheden, så vi så vidt muligt modvirker madspild.

Bæredygtige kartofler fra egne drivhuse var grundføden i festivalens aftensmad, der her tilberedes af Mads Risum (tv) og Rasmus Pedersen (th) fra Baunehøj Efterskole i Jægerspris. Foto: Thomas Ravn-Pedersen.
Bæredygtige kartofler fra egne drivhuse var grundføden i festivalens aftensmad, der her tilberedes af Mads Risum (tv) og Rasmus Pedersen (th) fra Baunehøj Efterskole i Jægerspris. Foto: Thomas Ravn-Pedersen.

”Man får mere respekt for maden, når man selv laver den, og derfor skal de unge naturligvis deltage i den bæredygtige madlavning”, siger køkkenlærer Eva Skov fra Flakkebjerg Efterskole, der er en madansvarlige på festivalen. Konceptet møder også lutter positive kommentarer hos eleverne: ”Det er megafedt at lave maden selv”lyder det flere steder fra i teltet.