Danske kirker bliver grønnere

Hundredvis af kirker har samlet sig i et grønt netværk, der arbejder for øget bæredygtighed i bygninger, kirkegårde og kirkens jorde.

Flere og flere danske kirker har valgt at arbejde aktivt med bæredygtighed, grøn omstilling og klima. 211 danske kirker er med i netværket Grøn Kirke, der samler og søsætter grønne initiativer blandt de danske kirker. Der er cirka 2340 folkekirker i alt i Danmark.

Det kan være klassiske bæredygtighedsinitiativer omkring kirkernes vand- og energiforbrug, klimaaftryk og affaldsproduktion, men mange kirker kigger også ”udenfor” på fx kirkegårde og kirkens jorde, forklarer naturvejleder Henrik Lerdorf, der er grøn konsulent i Roskilde Stift.

Læs også: Byerne trækker i arbejdstøjet for bæredygtighed

”Der kommer også mere fokus på den direkte grønne del af bæredygtighedsarbejdet. Der bliver mere og mere ledig plads på kirkegårdene, når flere vælger at blive kremeret i stedet for begravet, så kirkerne undersøger, hvad de kan bruge de tomme gravsteder til. Det kræver nytænkning at fremtidssikre kirkegårdene og arbejdspladserne. Foreløbig er mange gået i gang med  at plante stauder på de tomme gravsteder. Stauderne giver indhold, farver og oplevelser, samtidig med at de kan levere bæredygtige blomster til kirken og sognegården.”, siger han.

Da Roskilde Stift sidste år inviterede til temadage om bæredygtighed, troppede flere end 150 medarbejdere og menighedsrådsmedlemmer op og diskuterede grønne tiltag som eldrevne maskiner, bæredygtige belægninger, bunddækning og kompostering.

”Det bobler derude, og der er masser af ting i gang”, fortæller Henrik Lerdorf.

Kirkernes jorde bliver til natur

Udover kirkegårde har mange danske kirker stadig jordbesiddelser, som flere af de grønne kirker nu også ønsker at trække i en bæredygtig retning, forklarer Henrik Lerdorf.

”Traditionelt har kirken jo haft store arealer. For 200 år siden levede præsten af jorden og dyreholdet på præstegården. Nu om dage er der ikke helt så mange jorde, som der har været, men stadig en del. De bliver ofte forpagtet til en lokal landmand, der driver det som konventionelt landbrug. Men de grønne kirker undersøger, hvordan de kan udnytte ejerskabet aktivt til at blive mere bæredygtige og attraktive for natur og lokalsamfund”, siger han.

Mens nogle arbejder mod mere miljøvenlig drift, er der andre steder, hvor man vil omlægge jordene til rekreative områder som skovrejsning. Det kan dog blive dyrt for det enkelte provsti, fordi de mister en indtægt, hvis jord, som en bonde betaler for rettigheden til at dyrke, skal omlægges fra landbrug til natur.

Læs også: Furesø er første giftfri kommune

Henrik Lerdorf forklarer, at Roskilde Stift har screenet 36 arealer for at finde ud af, hvilke muligheder og begrænsninger der er ved de enkelte områder.

”I Havdrup sogn er planen kombineret forpagtning, hvor der er landbrug på noget af arealet, mens noget bliver omlagt til natur, hvor der skal anlægges en vibeplet, en stenbunker til padder, småskove, en frugtlund, vandrestier og et opholdsområde, der for eksempel kan bruges til kirkelige handlinger og landsbyens aktiviteter ”, siger han.

”Hovedformålet er at invitere naturen ind”.