Blog: Naturen må man gerne være i nærkontakt med

Hvor går folk hen, når de ikke længere må gå på arbejde, tage i skole, mødes på caféer, handle ind i landets storcentre eller tage til koncerter? Hvor går folk hen, når hverdagen vendes på hovedet og landet lukker ned?

De tager ud i naturen. Ifølge Naturstyrelsen besøger flere og flere danskere de statslige naturområder i disse dage. Jeg oplever det også selv, når jeg går ture for tiden. Parkeringspladserne ved skovene er fyldte, folk soler sig i parkerne, og der bages snobrød i lange baner ved bålpladserne.

Som Verdensmålsambassadør og frivillig i Danmarks Naturfredningsforening gør det mig glad at se så mange mennesker ude i den natur, jeg selv holder så utrolig meget af. Men når jeg går rundt på skovstierne og hilser på dem, jeg møder undervejs, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor meget de egentlig ved om den natur, de går rundt i. Hvor meget ved vi danskere om naturen her i landet?

Ikke nok, er jeg bange for. Vi danskere – mig selv inklusiv – har store huller i vores basale viden om den nære natur. Mange har et større kendskab til de forskellige orkidéarter i de sydthailandske regnskove end til de danske orkidéer.

Men i disse corona-karantæne-tider har vi en gylden mulighed for at fylde nogle af hullerne ud. For nok skal vi holde afstand til hinanden, men naturen må vi godt være i nærkontakt med, og noget tyder på, at vi danskere siger: ”Ready or not natur, here I come!”.

Efter min mening er det skønt, at flere danskere i disse dage tager ud i skovene, på hederne og til strandene. For det er derude, vi allerbedst fylder hullerne ud. Det er der, vi lærer naturen at kende.

Man kan ikke passe på det, man ikke kender

Jeg har en tese om, at man ikke kan passe på det, man ikke kender. Hvordan kan man for eksempel passe på dyr som latterfrøen, kirkeuglen eller hasselmus, hvis man ikke ved, at de findes? Mit svar vil være, at det kan man ikke. I hvert fald ikke i det omfang, det er nødvendigt.

Der vil selvfølgelig altid være en chance for, at en handling ét sted vil have en positiv, men utilsigtet følgevirkning et andet sted. Fx vil en landmand, som etablerer levende hegn og sammenhængende vegetation mellem sine marker og nærliggende skovområder, være med til at give hasselmusene bedre levevilkår – også selvom han ikke er bevidst om, at det netop er det, han gør. Men chancen for negative, utilsigtede følgevirkninger er også til stede. Fjerner landmanden naturlige hegn for i stedet at slå sine marker sammen, vil Hr. og Fru. Hasselmus pludselig være hjemløse. Vi skal altså kende til hasselmusen, hvis vi vil passe på den.

Desværre går det ikke supergodt med at passe på hasselmusen. Det kan man se, hvis man tager et kig på den seneste rødliste, som er en fortegnelse over danske plante-, svampe- og dyrearter, der er i risiko for at uddø. Listen omfatter nu ca. 13.300 arter. Det er en stigning på knap 1.300 arter siden 2010. Den nye rødliste viser desuden, at knap 4.500 arter nu er kategoriseret som truede.

Det er helt naturligt, at arter uddør eller opstår. Det er et led i livets naturlige processer. Men gennem de seneste århundreder har menneskets påvirkning af jorden medført, at arternes risiko for at uddø er vokset. Flere eksperter taler om, at vi befinder os i den sjette masseuddøen af arter. Og for første gang i Jordens historie skyldes det ikke dramatiske hændelser såsom vulkanisme og meteornedslag. Denne gang skyldes det os.

2020 er naturens og biodiversitetens år

”Vi skal skride til handling med det samme for at stoppe tabet af biodiversitet og reducere forringelsen af naturlige levesteder. Inden 2020 skal vi beskytte truede arter og forhindre, at de bliver udryddet.” Sådan lyder et af delmålene til Verdensmål 15, som handler om livet på land.

I år er altså året, hvor vi skulle have vendt skuden og styret mod grønnere, vildere og mere mangfoldige kyster. Sådan er det desværre ikke helt gået.

Men heldigvis er der et lille lys i mørket. Meget tyder nemlig på, at flere og flere begynder at få øjnene op for, hvor fantastisk og vild naturen er, og hvorfor vi skal passe på den. Interessen for den danske natur ses efterhånden overalt i samfundet. Over 200.000 danskere bookede sidste år en overnatning i det fri på en af Naturstyrelsens store lejrpladser (det er en fordobling siden 2013), og rekordmange deltog i Danmarks Naturfredningsforenings store affaldsindsamling.

Et andet godt eksempel er DR, som har udråbt 2020 til at være naturens år. Sammen med en lang række aktører på natur-, frilufts- og naturformidlingsområdet vil de lokke danskerne ud i naturen. På TV, i radioen og på dr.dk kan man se smukke naturprogrammer, finde inspiration til sin næste skovtur, lytte til musik inspireret af naturen, dele sine naturbilleder og meget mere. Det er et rigtig godt initiativ, synes jeg. Og den gode nyhed er, at vi stadig kan nå at redde rigtig mange arter, men det starter med, at vi lærer dem at kende.

En lille naturquiz

Selv om jeg mener, at man bedst lærer naturen at kende ved rent faktisk at være ude i den, kan man selvfølgelig også lære en hel del om den på andre måder. Derfor har jeg lavet en lille naturquiz, som jeg håber, du vil prøve kræfter med – og nu ikke noget med at snyde, vel?

Quizzen kommer her:

Spørgsmål 1: Hvilken af disse er en fugl?

·       A: Rødspætte

·       B: Gul snerre

·       C: Almindelig blåfugl

·       D: Hvidklire

Spørgsmål 2: Bred Jordtunge er:

·       A: En larve

·       B: En svamp

·       C: En bille

·       D: En fisk

Spørgsmål 3: Hvilket af disse dyr er ikke et pattedyr, men et insekt?

·       A: En brud

·       B: En eghjort

·       C: En hvidnæse

·       D: En sikahjort

Spørgsmål 4: Findes der fugleedderkopper i Danmark?

Spørgsmål 5: Hvilken af disse er både en militærtitel og en sommerfugl?

·       A: Admiral

·       B: Oberst

·       C: General

·       D: Konstabel

Spørgsmål 6: Hvilken af disse planter er en kødædende plante, som man kan finde i den danske natur?

·       A: Trompetblad

·       B: Soldug

·       C: Vibefedt

·       D: Blærerod

Spørgsmål 1: D, hvidklire. Spørgsmål 2: B, en svamp. Spørgsmål 3: B, eghjort. Spørgsmål 4: Ja, i Danmark kan man finde tapetserfugleedderkop (atypus affinis). Spørgsmål 5: A, admiral. Spørgsmål 6: Dette var et trickspørgsmål, for alle fire planter er faktisk kødædende, og de kan alle sammen opleves i den danske natur. Vildt, ikke?

Så snør skoene, smør en madpakke og tag ud i vores vilde natur. Det er en god måde at komme ud af hjemmekarantænen. Men det er også første skridt til at lære naturen bedre at kende, så vi kan begynde at redde den.

Lea Anna Petersen er Verdensmålsambassadør