Blog: Danmark går forrest i kampen om klimaretfærdighed

Som det første land betaler Danmark nu klimaerstatning. Det kan forhåbentlig få andre rige lande med i fremtiden. Men vi skal også arbejde endnu mere med klimaretfærdighed herhjemme, skriver Verdensmålsambassadør.

Klimakatastrofer sker hyppigere og voldsommere end nogensinde før. De rammer de fattigste og mindst forurenende lande hårdest og fører til kæmpe tab og skader. Det er en uretfærdig konsekvens af klimakrisen, som mange mener må betyde, at de rige og forurenende lande burde betale en erstatning til de fattige lande. Selvom mange rige lande har anerkendt en pligt til at betale, har intet land fremlagt en aktuel plan for bistand til klimatab og -skader - indtil nu. Som det første land er Danmark nu begyndt at tage sine internationale forpligtelser for klimaskader på sig ved at sætte 100 millioner kroner af i kompensation. Og det er stærkt, at Danmark går forrest! Men jeg mener, at bistand til tab og skader lande fra klimakatastrofer ikke burde blive set som noget, der er op til diskussion, men hellere som en anerkendt pligt for fremtiden, da klimaretfærdighed bliver tydeligt anført i Verdensmålene, som er vedtaget af  alle FN’s medlemslande.

Mange fattige lande arbejder efter Verdensmålene for at få adgang til de samme rettigheder og muligheder som de rigere lande i det globale nord. Men hvad hvis vores forurening og forbrug i norden har en direkte negativ påvirkning på de basale rettigheder som mangles i det Globale Syd?

Kampskrift, nødråb, og håbefuld vision: Unge vil ændre hele samfundet for klimaet Læs også
Udgivet

Kampskrift, nødråb, og håbefuld vision: Unge vil ændre hele samfundet for klimaet

Klimakrisens alvor er ikke gået op for magthaverne, der blot tror, at vi kan nøjes justere en…

Zoe Svendsen Borra er studerende på Københavns Universitet og Verdensmålsambassadør. Foto: Lasse Bak Mejlvang

De naturkatastrofer, vi ser i dag, og som medfører kæmpe skader, bliver forstærket og stiger i frekvens på grund af klimaforandringerne, som i stor stil er skabt af vores forurening og forbrug i norden. I 2019 var de rigeste 771 millioner mennesker i verden ansvarlige for 48 procent af den globale CO2-udledning, mens de fattigste 3,8 milliarder mennesker kun udledte 12 procent af drivhusgasserne. Akutte naturkatastrofer som cykloner, tyfoner, og oversvømmelser, samt langsommere katastrofer som tørke og stigende vandstand, beskadiger landbrugsafgrøder og infrastruktur, byer og boliger. Klimakatastroferne ødelægger millioner af menneskers ret til et beboeligt og velfungerende miljø med rent vand, sanitet, sundhed, og generel trivsel. Og det tvinger massevis af mennesker på flugt. I de sidste måneder er det eksempelvis sket i Pakistan, hvor oversvømmelser har sendt 33 millioner mennesker fra hus og hjem, og en historisk tørke hærger i Østafrika, hvor millioner er truet af sult.

Hvem tager skylden og betaler for genopbygningen af disse katastrofer?

Under FN’s 77. generalforsamling i september i år satte den danske udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen, fokus på den “hamrende uretfærdighed”, hvor de rige sviner, og de fattige bliver ramt. Han fortalte selv om den ødelæggelse, han oplevede i Bangladesh i foråret 2022 og understregede, at vi skal handle nu. Efter en aftale mellem regeringen og fem røde partier, valgte Danmark at tage medansvar og annoncere en kompensation på 100 millioner kroner til verdens fattigste lande.

Hvis vi elsker Verdensmålene i Danmark, hvorfor skærer vi så i udviklingsbistanden? Læs også
Udgivet

Hvis vi elsker Verdensmålene i Danmark, hvorfor skærer vi så i udviklingsbistanden?

På den ene side bakker mange danske politikere op om Verdensmålene. På den anden side har de…

I flygtningelejren i Bangladesh planter de træer og kraftigere huse for at modstå oversvømmelser og storme. Foto: Isabella Canto Nielsen

Det er et kæmpe skridt mod en global anerkendelse af klimaretfærdighed og det direkte behov for finansiel kompensation. Der skal simpelthen penge på bordet som erstatning for skaderne.

Det er vigtigt at understrege, at Danmarks bidrag på 100 millioner kroner ikke er et relativt stort beløb. World Meteorological Organisation har rapporteret, at klimakatastroferne gennem de sidste 50 år kostet 1,5 milliarder kroner i tab og skader – dagligt! Dette er et kæmpe beløb, som Danmark ikke kan eller skal stå for alene. Derfor håber jeg, at Danmarks gode, første skridt, kan prikke hul på ballonen og skubbe på for, at andre rige, forurenende lande også begynder at opfylde deres pligt.

Verdensmålene er et fælles kompas for 193 lande. Der er flere Verdensmål og delmål, der peger på, at rige lande skal hjælpe de fattige lande med at bekæmpe klimaforandringerne. Målene handler jo, blandt andet, om at mindske ulighed i alle former, at stå ved sine finansielle forpligtelser og at bakke op om klimatilpasning og -kompensation. Derfor må Danmark nu gøre, hvad vi har lovet. Det betyder, at den kommende nye regering må blive ved med at give udviklingsbistand, mens vi også giver “nye og additionel” penge til klimaet – altså, at vi ikke tager penge til kampen mod klimaforandringer fra puljen med penge til kampen mod fattigdom. Men Verdensmålene er også folkets mål, så det er også vores opgave at holde den danske regering fast på deres ord. Verdensmålene kan være den bedste måde for os til at styrke vores egen forståelse af international gensidig afhængighed samtidig med, at de viser løsningerne til de globale problemer. Vi skal bruge dem til at minde os selv på historiske, nuværende og fremtidige forpligtigelser til fattige lande. Som Verdensmålsambassadør mener jeg, at klimaretfærdighed bør være en central del af, hvordan vi fortolker og omsætter Verdensmålene i praksis.

Krigen i Ukraine slår hul i dansk udviklingshjælp Læs også
Udgivet

Krigen i Ukraine slår hul i dansk udviklingshjælp

Regeringen vil tage milliarder fra udviklingshjælpen til at hjælpe ukrainske flygtninge. Det er…