Cykler i København

I din hverdag

Læs, hvad du kan gøre for at vi når Verdensmålene

CC-BY Kristoffer Trolle

Hvis verden skal nå over målstregen med Verdensmålene, skal alle gøre en indsats: Både lande og regeringer, virksomheder, civilsamfundet og os selv som privatpersoner.

Først og fremmest skal alle kende til Verdensmålene. Hvis vi skal nå dem, skal så mange som muligt kende til målene, så alle kan gøre en indsats – og så vi kan holde verdens ledere op på det, de har forpligtet sig til.

I dag kender kun 16 procent af danskerne til Verdensmålene, viser tal fra Udenrigsministeriet. Derfor er det første og vigtigste, du kan gøre at fortælle andre om Verdensmålene. Diskutér dem over middagsbordet derhjemme eller i frokoststuen på arbejdet.

Spred Verdensmålene

Hvis du virkelig vil være med til at sprede kendskabet til Verdensmålene, så kan du her finde materiale, der er målrettet flere forskellige områder.

  • Hvis du vil tage dem op på din arbejdsplads, så kan du eller din chef læse her om, hvordan andre danske virksomheder tager Verdensmålene til sig – og det er lige meget, om du sidder på kontor eller går på en byggeplads.
  • Du kan foreslå dit barns skolelærer at bruge Verdensmålene i undervisningen – vi har samlet gratis undervisningsmateriale om målene, til alle mulige fag og klassetrin, som er lige til at gå til, så bed læreren om at læse med her.
  • Du kan tage kontakt til din kommune og høre, hvordan de arbejder med Verdensmålene. Målene skal forankres lokalt, hvis Danmark skal indfri dem, og heldigvis er mange danske kommuner allerede begyndt på arbejdet. Her er inspiration og råd, som du kan sende videre til din kommune eller lokale byrådsmedlem.
600 kg

Danskerne er europamestre i affald. I gennemsnit producerer hver dansker 600 kilo husholdningsaffald om året

Vandforbrug pr. dag
Kilde: Bolius

104 L

104 liter vand. Så meget bruger en dansker i gennemsnit – om dagen. De sidste 10 år er vandforbruget i danske husstande kun faldet med ni procent

Hvad kan jeg gøre?

Udover at sprede ordet om Verdensmålene til andre, kan du også selv arbejde med dem. Her er gode råd til, hvordan du selv kan andre adfærd og forbrug i en mere bæredygtig retning, i alt fra nyhedsforbrug til madindkøb.

Udvid dit perspektiv

Der er flere danske medier, der fokuserer på Verdensmålene eller den grønne omstilling. Verdens Bedste Nyheder, der også driver denne portal, skriver konstruktive nyheder om, hvordan arbejdet med Verdensmålene skrider frem i resten af verden. Du kan også læse med hos Grøn Forskel, der er en redaktion, der skriver artikler om klimaudfordringerne og guides til at leve mere bæredygtigt. Der findes også flere danske podcasts, der dykker ned i og undersøger Verdensmålene et for et, så hvis du vil lære mere om dem og global udvikling, så kan du lytte med hos P1 Redder Verden eller Historier om Verdensmålene.

Hvad kan du gøre?

Brug Verdensmålene, hvis du arbejder i en virksomhed, organisation eller kommune eller er underviser. Er du skoleelev, så lav opgave om Verdensmålene.

Udfordr dit verdensbillede

Undersøgelse efter undersøgelse viser, at langt de fleste mennesker har svært ved at udfordre og opdatere deres verdensbillede og derfor faktisk ikke rigtig ved, hvordan verden ser ud. Eksempelvis viser en undersøgelse fra Udenrigsministeriet, at 58 procent af danskerne tror, at der er kommet flere fattige mennesker i verden de sidste 25 år. Kun 24 procent vidste korrekt, at der faktisk er kommet færre fattige (siden 1990 er mere end en milliard mennesker kommet ud af ekstrem fattigdom verden over). Den svenske vidensbank og tænketank Gapminder har lavet undersøgelser i en lang række vestlige lande, der viser, at det ikke kun er danskerne, der er galt afmarcheret. Tag deres test for at se, hvor meget du selv ved om verdens tilstand, og se deres korte film om, hvorfor det er svært at opdatere sit verdensbillede – og hvad man kan gøre ved det.

Tag stilling til bank og pension

Det er desværre ikke altid, at vores penge bliver behandlet bæredygtigt. Der er stor forskel på, hvordan pensionsselskaber og banker investerer dine penge, og du kan risikere, at du gennem dem er med til at finansiere eller støtte eksempelvis våbenproduktion, fossil energi eller hvidvask. Overvej, om dine penge skal stå andre steder, eller støt de initiativer, der prøver at overbevise banker og pensionskasser om, at de skal opføre sig bæredygtigt og udvise samfundssind. Læs om argumenterne for at skifte bank her eller på Skift Bank Dags hjemmeside. Organisationen Ansvarlig Fremtid arbejder for at presse pensionsselskaberne til at fjerne deres investeringer i fossil energi – læs mere og støt kampagnen her.

Vi kan alle gøre Danmark mere bæredygtig

Vi skal allesammen være med, hvis fremtiden skal være bæredygtig

Forestil dig et Danmark, hvor vi lever godt og ikke mangler noget, men hvor vores overskud og levestil ikke skubber problemerne videre til andre steder i verden. Hvor vores omtanke for klima og miljø bliver fulgt op af handling, så vi kan give et Danmark, der er endnu bedre end nu, videre til de næste generationer.

Verdensmålene er opskriften på sådan et Danmark og sådan en verden, og hvis alle, fra virksomheder til udviklingsorganisationer og fra regeringer til privatpersoner, arbejder mod målene, kan det lade sig gøre.

Et stort flertal af danskerne bekymrer sig om klima- og miljøproblemer, og en undersøgelse fra den grønne tænketank Concito peger på, at klimapolitik er det vigtigste valgtema for danskerne ved et kommende folketingsvalg. Samtidig viser undersøgelser også, at meget få danskere vil ændre deres forbrugeradfærd: Vi vil helst ikke spise mindre kød, flyve mindre eller købe mindre tøj. Men der er et stort klimapotentiale at hente, hvis vi tager stilling til vores forbrug. For selvom vores strøm er relativ grøn, udleder hver dansker alligevel, hvad der svarer til omkring 19 ton CO2 om året,

Flere gode idéer til din hverdag

Tag cyklen, stem med din gaffel og tænk over dine tøjvaner

Op på jernhesten

Et langdistancefly fra København til Bangkok bidrager lige så meget til drivhuseffekten som 2.000 Volkswagen Polo, der kører til Paris med hver fire passagerer i bilen. Og biler forurener selvfølgelig en hel masse selv – omtrent 10 gange så meget som en cykel pr. kørt kilometer.

Så tag cyklen. Det hjælper på sundheden, luftkvaliteten, økonomien og klimaet. Hvis du skal flyve på ferie, så hold færre, længere ferier, og prøv at købe direkte afgange i stedet for at flyve frem og tilbage til forskellige mellemlandinger. Du kan selvfølgelig også tænke over alternative og klimavenlige ferieformer.

Ryk verden med din tallerken

Forskere fra Oxford University og det schweiziske institut for landbrugsforskning, Agroscope, har undersøgt miljø- og klimapåvirkningen fra næsten 40.000 landbrug og 1600 fødevarevirksomheder, og deres konklusion er klar: En plantebaseret diæt kan reducere drivhusgasudledningen fra vores fødevareforbrug med op til 73 procent. Så spis mindre kød, ligesom de flere og flere danskere, der bliver vegetarer, eller spiser kød færre dage om ugen.

Skær ned på fast fashion

Tøj- og tekstilbranchen er en af de mest forurenende i verden. Polyester er lavet af plastik, og bomuldsproduktion kræver ufattelige mængder vand og pesticider – FN anslår, at en bomuld kræver en fjerdedel af hele verdens brug af insektmidler. Samtidig skal bomuld bruge vand til at gro, vandforbruget ved at farve tøjet er enormt og til sidst skal tøjet vaskes gennem sin levetid: WWF Verdensnaturfonden anslår, at det tager 2700 liter vand at dyrke bomuld til en enkelt t-shirt. Samtidig køber danskerne i gennemsnit 16 kilo nyt tøj hvert eneste år, selvom 30 procent af tøjet i vores garderober ikke har været brugt i mange år. Desuden er det under halvdelen af danskernes brugte tøj, der bliver genbrugt. Køb mindre tøj og brug i stedet det, du allerede har, lidt oftere. Når du køber nyt tøj, så gå efter god kvalitet, der holder længe, i stedet for fast fashion. Eller køb brugt tøj og videresælg det eller giv dit eget brugte videre til andre. Hvis du har tøj eller tekstil, der skal smides ud, så husk at komme det i tøjcontainere, også selvom det er i stykker. Så bliver det

Nyheder