Klimaretfærdighed - Hvem betaler prisen?

Til dette arrangement åbner Nyt Europa, FN-forbundet og CISU dørene op for en spændende og lærerig diskussion om vores fælles globale udfordringer i klimakampen. Ikke mindst hvem der rammes hårdest af klimaforandringernes konsekvenser.
CISU viser, hvordan man kan arbejde med klima på tværs af verdensmål og sektorer gennem inddragelse af civilsamfundet
– og du er inviteret!

CISU støtter initiativer i det danske civilsamfund, som har til mål at sikre menneskers rettigheder, fremme bæredygtighed og bekæmpe ulighed, primært målrettet sårbare og udsatte befolkningsgrupper i Det Globale Syd. Til fælles for disse emner er retfærdighed, men hvad betyder det i relation til klimaforandringer?

Klimakrisen har de største konsekvenser i Det Globale Syd, og rammer ofte mennesker, der i forvejen er meget udsatte. Dermed betaler verdens fattigste prisen for Vestens CO2-udledning over årtier, og klimaforandringer er med til at øge den global ulighed yderligere. Derfor kan vi tale om klima-uretfærdighed, men hvad er så retfærdighed?
Vi ser hvordan klimaet er på dagsordenen på Christiansborg, men civilsamfundet har ytret sin utilfredshed med de politiske ambitioner i årtier. Hvordan sikrer vi handling, men samtidig at det ikke rammer socialt skævt?

Til dette arrangement sætter vi med 3 spændende oplæg fokus på klima(u)retfærdighed, samt hvad kan der gøres for at skabe klimaretfærdighed.
Efter oplæggene er der tid til spørgsmål til oplægsholderne og gruppearbejde om mulig handling og løsninger med efterfølgende feedback

Vores dygtige oplægsholdere vil til dette arrangement være:

* Anne Paulin, klimaordfører for Socialdemokratiet og medlem af Folketinget

* Camilla Bøgelund, klimaaktivist, højeskolelærer og tidligere forperson i Folkekirkens Nødhjælps Ungdom.

* Ida Sofie Kjærgaard, repræsentant fra Den Grønne Studenterbevægelse samt tidligere politisk aktiv i Alternativet.

OBS: Der vil til arrangementet være forplejning kl.18:00

Tilmelding er gratis men påkrævet og sker ved at klikke her.