Fælles Forandring

FÆLLES FORANDRING er en verdensmålsfestival for efterskoler, som løber af stablen for første gang på Flakkebjerg Efterskole d. 28. maj 2019.

Med FÆLLES FORANDRING skabes en verdensmålsfestival, som skal engagere efterskoleelever i verdensmålene, verdens udfordringer og ikke mindst bæredygtige løsninger.

Foreningen Fælles Forandring ved at unge er optaget af verdens potentiale og verdens udfordringer. Ikke mindst har unge lyst, mod og kompetencer til at forandre verden til noget bedre - og derfor starter de denne festival og denne FÆLLES FORANDRING.

Initiativet er rejst af repræsentanter fra Sejergaardens Musikefterskole, Flakkebjerg Efterskole og Baunehøj Efterskole. Det hele tager form i et unikt og farvestrålende læringsrum med 17 verdensmålstelte i en cirkel. Her vil deltagende elevers forberedte workshops, talks, debatter og andre kreative inputs tage form. Festivalen er et vigtigt skridt til at skabe både store og små forandringer, som vil få indflydelse på vores fælles verden fremover.

Følg med på FÆLLESFORANDRINGS facebookside eller læs mere om festivalen på hjemmesiden.