Dialogmøde: Tyveri og børnearbejde bag vanilje - hvordan sikres ordentlige forhold blandt bønderne?

Vanilje er verdens næstdyreste krydderi, men bønderne, der dyrker vanilje lever i dyb fattigdom. I 2016 dokumenterede Danwatch sammen med P1 Dokumentar hvordan vanilje fra Madagaskar, solgt i danske supermarkeder, kan være produceret af børn og stjålet fra vaniljeavlernes marker. Problemerne eksisterer stadig og udfordrer danske forhandlere af vanilje.

DIEH inviterer til dialogmøde om forholdene i leverandørkæden bag den dyrebare vanilje med Jesper Nymark, direktør i Danwatch, Rasmus Vedel Wiik, COO i Wiik & CO., der er Nordens førende distributør af vanilje, og Anders Eibye Hansen, medejer af Hansens Flødeis, som har startet egen vaniljeproduktion i Uganda.