”Eeerp”: For første gang i 50 år kvækker landets mindste tudse igen i Odense Fjord
Gennem de sidste par hundrede år er strandengene langs fjorden blevet forvandlet til marker, og de vilde dyr er forsvundet. Nu genopretter Odense naturen, og strandtudsen er kommet tilbage.
”Eeerp, eeerp, eeerp”.
Omtrent sådan lyder en voksen strandtudsehan. Selvom strandtudsen er Danmarks mindste tudseart, kan et kor af hanner høres flere kilometer væk, når de først går i gang.
Desværre bliver deres ”sang” mere og mere sjælden, arten er truet på den nationale rødliste, og strandtudsen er gået meget tilbage på øerne og næsten forsvundet fra Sjælland, fordi vi fjerner dens levesteder.
Men nu er strandtudsen tilbage i Odense Fjord. Det er resultatet efter et naturgenopretningsprojekt, hvor kommunen har reetableret nogle af de strandenge, som tudsen lever i. Det fortæller Lars Kildahl Sønderby, der er projektleder i Klima- og Miljøforvaltningen i Odense Kommune.
”Vi har fjernet et dige ude tæt ved kysten og flyttet det 700 meter ind i landet. Landbrugsjorden er købt fri fra dyrkning, så det nu kan blive oversvømmet ved højvande, og vi har etableret små vandsamlinger, som strandtudserne kan yngle i. Det betyder, at de naturlige processer langs fjorden er kommet tilbage,” forklarer fortæller Lars Kildahl Sønderby.
”Det er mindst 50 år siden, at strandtudsen forsvandt fra Odense Fjord. Men nu kan vi høre den igen”.
Og væk var den vilde natur
Naturen i Danmark er rigtig presset. Igennem flere hundrede år har vi forvandlet eng, skov og mose til marker, og det betyder, at der simpelthen mangler markant mere plads til vild natur, hvis tabet af biodiversitet skal vendes. Det viser forskningen, og det slår Biodiversitetsrådet fast i rapport efter rapport.
Det er en udvikling, der er sket over hele landet – også ved Odense Fjord, siger Lars Kildahl Sønderby.
”Fjorden har været omringet af arealer med strandenge, men vi har jo historisk været rigtig dygtige til at bruge naturen,” som han formulerer det – altså at omlægge engene til marker.
”Det betyder, at gennem de sidste 200 år er 90 procent af strandengene rundt om fjorden forsvundet”.
En sydlandsk kvækken
Det er ikke blot selve området, der er blevet ændret, så strandtudsen kunne komme tilbage til fjorden. Selve tudserne er blevet sat ud og har fundet sig til rette i deres nye omgivelser. Man har samlet tudseæg ind fra tilbageværende bestande på Fyn, opfostret haletudserne og tre forskellige gange udsat nye tudser – og så ”krydset fingre for, at de er sluppet for rovdyr og tørke,” siger Lars Kildahl Sønderby.
Men tudserne klarede det. Han har selv været ude at lytte efter, og den er god nok.
”Det lyder næsten helt sydlandsk med al den kvækken,” siger han, der efter eget udsagn er ”ret vild med strandtudsen” – sådan er det, når man har arbejdet med et dyr i flere år, griner han.
”Det er en sjov lille fætter. Den hopper ikke som andre tudser, men løber nærmest afsted som en mus. Og så er den utrolig sej, fordi den er god til at overleve i et omskifteligt miljø,” forklarer Lars Kildahl Sønderby.
Men strandtudsen er ikke bare en sjov fætter. Den er også vigtig – det er nemlig en ”paraply-art” eller indikator-art, der siger noget om naturkvaliteten i området. Det betyder, at hvis man kan genetablere strandengene til et niveau, hvor strandtudsen kommer tilbage, så er områderne også gode nok til eksempelvis de fuglearter, der levede der før i tiden.
De nyder derfor også godt af naturgenopretningen, siger Lars Kildahl Sønderby. Og det samme gør landsbyen Seden Strandby, der nu bliver bedre beskyttet mod oversvømmelser, siger han.
Første brik i puslespillet
Selvom strandtudsen er kommet tilbage til denne del Odense Fjord, stopper naturgenopretningsarbejdet i området ikke.
”Nu har vi gjort, hvad vi kunne i den indre del af fjorden. Men arbejdet fortsætter, vi har flere projekter langs med fjorden,” forklarer Lars Kildahl Sønderby.
”Der er et kolossalt behov derude”.
Han fortæller, at projektet med at fjerne diget og etablere nye strandenge i indre del af fjorden bare er en enkelt brik i et større puslespil for naturen.
”Det bliver et langt, sejt træk. Men nu ved vi jo, at det virker, strandtudsen og fuglene er kommet tilbage”.
Så der skal laves flere aftale med jordejere langs fjorden om at ændre på anvendelsen af jorden. Så forhåbentlig kommer der flere strandenge tilbage, hvis kommunen kan lave aftaler om jorden, forklarer Lars Kildahl Sønderby.
”Vi kan se, at lige så snart vi giver plads til naturen og får skabt bedre rammer, så skal den nok komme tilbage,” siger han. ”Vi må aldrig miste håbet for naturen”.