Fællesspisning: Grønne retter og grønne tanker

Kok og grøn iværksætter Uffe Truelsen kokkererer velsmagende retter fyldt med grønne sager og fortæller (røver)historier fra frontlinjen i den grønne omstilling.

Hele aftenen bliver gennemført i samarbejde med Gastronomieleverne fra Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole, som i ugerne forinden har arbejdet med grøntsager i madlavningen. Erfaringerne fra elevernes arbejde og en håndfuld af Uffes cowboytricks i bælgfrugt-køkkenet bliver uddelt mellem retterne, der bliver serveret med et smil.
I løbet af aftenen byder elever fra Vrå Højskole desuden på et mini-modeshow i genbrugstøj, stylet til forskellige stiltyper.
Tilmeld dig, hvis du har lyst til at være del af en lærerig, sjov og velsmagende aften i godt selskab!